Europæiske myndigheder arbejder på at indfri deres nettonul-ambitioner. Flere og flere lande forpligter sig til at opnå nettonul-udledning i løbet af de kommende årtier. Disse langsigtede mål kan kun opnås ved at sætte målbare milepæle på kortere sigt.
En af disse milepæle er at øge mængden af CO2-neutrale bygninger. Det betyder, at flere bygninger skal:
Anvende vedvarende energi såsom varmepumper eller solpaneler eller
- Anvende en energikilde, som kan dekarboniseres fuldstændigt, fx elektricitet.
Europa-Kommissionens ambition er et fuldstændigt forbud mod at sælge fossile kedler i 2029. Det er en del af REPowerEU-planen, som skal forbedre energieffektiviteten og fremme den grønne omstilling.
Den britiske regering vil implementere et nyt initiativ ved navn Future Homes and Building Standard (FHS), der skal sikre, at nybyggede boliger har energieffektive varmesystemer og er klar til fremtidig bæredygtighed. I forbindelse med den køreplan, der baner vej for FHS, vil der blive iværksat en række tiltag, som skal minimere energiforbruget og sænke udledningen af drivhusgasser i nye bygninger.
I september 2023 udskød den britiske regering slutdatoen for nyinstallation og udskiftning af fossile varmeløsninger i eksisterende ejendomme i England til 2035. Der blev også indført en undtagelse for ejendomme uden for gasforsyningsnettet, hvor der ikke er noget egnet opvarmningsalternativ med lav CO2-udledning.
På trods af dette tilbageslag fastholder den nye lovgivning, at der ikke vil blive bygget nye boliger med fossil opvarmning såsom naturgaskedler. Det forventes at varmepumper bliver den primære varmeteknologi i nye boliger efter indførelsen af FHS. I betragtning af fjernvarmes begrænsede udbredelse (varmenetværk dækker i dag kun 2 % af varmebehovet i Storbritannien og Nordirland), forventes det, at der efter indførelsen af FHS vil blive installeret flere varmepumper i nye boliger.
I Skotland har regeringen fremlagt et forslag om et forbud mod gaskedler i alle nye boliger fra april 2024. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det gælde for alle private boliger og erhvervsejendomme.
Læs de nærmere detaljer i artiklen her: