Seks gode grunde til at vælge en varmepumpe
Få en dybdegående forståelse
-
En varmepumpe øger værdien af din bolig
I Europa kan boligens energimærke typisk rykke en eller flere klasser op ved at installere en varmepumpe. Det fører til en værdistigning på 2-8 %.
-
Forventede energibesparelser ved brug af varmepumper
Ved at erstatte en naturgaskedel med en varmepumpe kan man forvente at opnå energibesparelser over en periode på ti år. Energibesparelserne vil sandsynligvis stige støt fra år til år.
-
Oversigt over støtteordninger til varmepumpeteknologi
Der findes rabatter og støtteordninger for varmepumper, som reducerer omkostningerne markant for slutbrugeren.
-
Oversigt over et (eventuelt) forbud mod konventionel varmeteknologi
Forbuddet mod konventionelle varmeteknologier (naturgaskedler) er i mange lande en del af en langsigtet forpligtelse til at opnå nettonul-udledning i 2050.
-
Varmepumpers miljøpåvirkning
Dette casestudie viser, at en varmepumpe fra Daikin udleder mellem 2-24 gange mindre CO2 end en højeffektiv gaskedel. Varmepumpen kan spare mellem 0,2 og 2 tons CO2-ækvivalenter om året.
-
Synergieffekter ved kombination af varmepumper og solpaneler
Varmepumper øger boligens egetforbrugsandel fra solenergi med cirka 10 %. Det sparer brugerne 80-120 euro/år.
Se & lær
Læn dig tilbage, og nyd disse historier, som er nøje udvalgt til at lære dig alt, du kan tænke dig at vide om vores løsninger
Lær mere om vores varmepumper, og tag en velinformeret beslutning
- Hvad er en varmepumpe?
- Hvordan fungerer en varmepumpe?
- Hvor længe holder en varmepumpe normalt?
- Kan varmepumper anvendes til køling?
- Er en varmepumpe den rigtige løsning til min bolig?
En varmepumpe er en effektiv teknologi med lav CO2-udledning og leverer mere energi, end den bruger. Den benytter vedvarende energikilder såsom luft, vand og geotermisk energi til at levere opvarmning, køling og varmt vand til din bolig. Energien føres ind i boligen via fx radiatorer, gulvvarme, varmepumpekonvektorer og dit varmtvandssystem.

Varmepumper konverterer energi udefra til den temperatur, du foretrækker i dit hjem. Først absorberer et kølemiddel i varmepumpens udendørsenhed varmen fra luften, jorden eller vandet. Kølemidlet løber gennem en kompressor, hvor det sættes under tryk. Det høje tryk varmer kølemidlet op, hvorved der produceres varmt vand. Det varme vand kan opbevares i beholderen, indtil der er brug for det, eller også cirkuleres det via køle- og varmekilder såsom gulvvarme, radiatorer eller varmepumpekonvektorer i forskellige rum. I kombination med varmepumpekonvektorer eller gulvvarme kan varmepumperne fungere som aircondition og dermed også bruges til afkøling. Cyklussen vendes, idet indendørsenhederne absorberer varmen, og udendørsenheden frigiver den.

En varmepumpe holder typisk mellem 15 og 20 år afhængigt af flere forskellige faktorer, blandt andet vedligeholdelse. Varmepumper kræver ikke ret meget vedligeholdelse, men deres levetid kan forlænges ved en årlig kontrol foretaget af en installatør eller servicepartner.

Ja, men det afhænger af, hvilken type kølekilder du har.
Den bedste kilde til køling er en varmepumpekonvektor (også kaldet en blæser), som kombinerer opvarmning og køling i ét system.

En varmepumpe er velegnet til boliger af enhver type og størrelse. Uanset om du renoverer eller bygger en helt ny bolig, er det er en god idé at installere en varmepumpe til opvarmning og køling.

Fordelene ved en varmepumpe

Hvorfor er det en god idé at investere i en varmepumpe?
Varmepumper er en omkostningseffektiv løsning med lav miljøpåvirkning, som opvarmer din bolig ved hjælp af vedvarende energi.
Varmepumper tager gratis energi fra luften, vandet eller jorden. Selvom de bruger strøm, producerer de langt mere energi, end de bruger, og derfor vil din energiregning blive lavere.
Varmepumper er også en langt mere sikker løsning end konventionelle varmesystemer. De drives af en kombination af vedvarende energi og strøm, og der er derfor ingen fossile brændstoffer involveret. Dermed minimeres risikoen for ulykker i form af gaslækager eller antændelse.
Takket være kvalitetsmaterialer og avanceret teknologi har Daikins varmepumper en lang levetid. Med korrekt vedligeholdelse kan din varmepumpe holde i helt op til 20 år.

Er varmepumper energieffektive?
En varmepumpes energiforbrug afhænger af den såkaldte SCOP-værdi for energieffektivitet ved opvarmning, som tager højde for variationer i løbet af året. Pumpen skal som regel arbejde hårdere om vinteren end om sommeren.
SCOP-værdien beregnes ved at måle den energi, der tilføres (strøm), og den energi, der kommer ud (varme). En varmepumpe genererer som regel 4 kWh varme fra 1 kWh strøm, hvilket kan give besparelser sammenlignet med din gasregning over et år. Derudover kan du øge energieffektiviteten yderligere.
Isolering påvirker ethvert varmesystems effektivitet. God isolation af dine vægge, vinduer og loftsrum kan derfor reducere varmepumpens arbejdsbelastning og forbrug.
For at opnå maksimal effektivitet og reducere dit elforbrug bør du overveje at kombinere varmepumpen med andre systemer såsom gulvvarme og solpaneler.
Vores løsninger til opvarmning og køling
- Luft-til-vand varmepumper
- Luft-til-luft varmepumper
Alt inden for løsninger til opvarmning, køling og varmt vand
Luft-til-vand varmepumper er omkostningseffektive systemer til opvarmning, køling og produktion af varmt vand, og drives af vedvarende energi. Derudover opnår du alsidig integration med både nye og eksisterende varmekilder. Perfekt til nybyggede boliger, renovering og udskiftning af din gamle kedel.

Komfort i hjemmet året rundt
Få komfort i hjemmet både sommer og vinter med avanceret og effektiv teknologi til opvarmning og køling. Ved at tilføje en varmtvandsbeholder får du desuden varmt vand til boligen. Perfekt til nybyggede boliger, som supplement til din kedel og til udskiftning af ældre, elektriske systemer.

Mere information
Du kan få råd fra en af Daikins installatører, personalet i en butik eller i vores online løsningstest om, hvilken type varmepumpe der passer bedst til dit hjem.
En varmepumpe har typisk en levetid på mellem 15 og 20 år, men det afhænger af flere forskellige faktorer. For eksempel vedligeholdelse. Selvom varmepumper ikke kræver så meget vedligeholdelse, kan en årlig kontrol udført af din installatør eller servicepartner bidrage til at forlænge dens levetid.
Ja, varmepumper kan tilsluttes både til gamle og nye radiatorer.
Hvis du har eksisterende radiatorer derhjemme, kan højtemperatur varmepumper eller hybridvarmepumper (hvis du udskifter en gaskedel) sagtens tilsluttes til disse ved hjælp af de eksisterende rør, så du slipper for at udskifte radiatorerne eller få udført ekstra arbejde.
Ja, varmepumper kan godt bruges til afkøling, men det afhænger af, hvilke kølekilder du har.
Den bedste kølekilde til afkøling med lav- eller højtemperatur varmepumper er for eksempel en varmepumpekonvektor (også kaldet en blæser). Den fungerer på samme måde som en traditionel radiator med den yderligere fordel, at den både kan opvarme og afkøle et rum.
Nogle hybridvarmepumper kan tilsluttes luft-til-luft varmepumper (også kaldet aircondition), som er en anden populær løsning til opvarmning og køling.
Installationen af din varmepumpe håndteres af en af Daikins varmepumpeinstallatører. De håndterer alt fra bestilling og levering til afsluttet installation.
Det enkle svar er, at det varierer. Installationen af en varmepumpe handler ikke bare om, hvor man skal placere indendørs- og udendørsenheden, og derfor er der ingen nøjagtig tidsramme for, hvor lang tid det tager at installere en varmepumpe, eftersom det afhænger af flere forskellige faktorer såsom:
- Boligtype: Det første, man kigger på, er den type bolig, som varmepumpen skal installeres i. Er det en nybygget eller en eksisterende bolig? I en ny bolig, er man nødt til at planlægge installationen i forhold til alt andet igangværende byggearbejde. I en eksisterende bolig kan tidsforbruget afhænge af, om de eksisterende varme- og kølekilder skal anvendes eller erstattes af nye.
- Type varmepumpe: Der findes flere forskellige slags varmepumper, og installationstiden afhænger af typen.
- Yderligere arbejde: Uanset, om varmepumpen installeres i en eksisterende eller en nybygget bolig, kan der være behov for at udføre yderligere arbejde for at sikre, at du får det maksimale ud af dit nye system. Det kan være installation eller udskiftning af varme- og kølekilder (såsom radiatorer), optimering af din isolering m.m.
Prisen for installation af en varmepumpe afhænger af, hvilken type varmepumpe du vælger, og hvilket land du bor i.
Andre faktorer, der kan påvirke prisen, er renovering eller yderligere arbejde på bygningen (fx isolering), som skal udføres ud over prisen for din installatør. Installatørernes priser varierer afhængigt af deres ekspertise og erfaring.
I Europa har de enkelte lande hver deres regler og incitamenter på nationalt og regionalt niveau til at støtte køb og installation af varmepumper.
Eftersom der er forskellige programmer og kriterier for støtte, anbefaler vi, at du rådfører dig med den Daikin-installatør, du har valgt. Du kan også tjekke de nationale myndigheders hjemmesider for at få yderligere information.
De fleste varmepumper består af en indendørs og udendørs enheder. Hver enhed udsender lyd, når den er i drift, og den lyd måles i dBA og udtrykkes på en skala fra 0 dBA til 140 dBA.
Lydniveauet inkluderer specifikationer for både lydeffekt og lydtryk.
Lydeffektniveauet er lydniveauet målt direkte ved kilden.
Lydtryksniveauet er lydtrykket målt på en specifik afstand fra lydkilden (som regel 1,5-2 meter).
Daikins indendørsenheder genererer som regel et lydtryksniveau på cirka 30 dBA, hvilket svarer til lyden af en hvisken.
Eftersom udendørsenheder fås i mange flere forskellige størrelser, ligger lydtryksniveauet mellem 40 dBA og 62 dBA, som svarer til lyden af henholdsvis fuglekvidder og en normal samtale.
Varmepumper er ikke specielt krævende. Vi anbefaler, at du aftaler et årligt vedligeholdelsesbesøg med din installatør eller serviceudbyder for at sikre, at din pumpe bliver ved med at køre så effektivt som muligt. En typisk service omfatter en række standardtjek samt en grundig rengøring af enheden og filtrene.